lørdag den 11. juni 2011

Erin's amazing party for me

Kan man have en bedre veninde? Erin holdte i torsdags en farvelfest for mig, hvor jeg kunne se alle mine venner igen og ha' en fantastisk aften med dem alle, inden jeg rejser hjem meget snart. Endnu engang mødte jeg en masse nye mennesker, hvilket jo altid er dejligt, men havde også sjov med alle dem, jeg har snakket meget med i løbet af året. Helt klart en fantastisk aften, hvor vi havde en masse spil, dans, sang, gode historier omkring bålet, snacks og grin over alle de akavede stillinger man kommer i, når man spiller Twister. Erins familie gav mig også en cookie cake (kæmpe-cookie), hvorpå der stod "We'll miss you Sara" - jeg elskede den! De har været så ufattelig søde imod mig, og jeg sætter utrolig stor pris på både festen og alle de andre ting, de har gjort for mig. Jeg har levet det amerikanske teenage-liv med Erin, og vi har gjort virkelig mange sjove ting sammen! Six Flag, biffen, shopping sunget igennem til højt musik i hendes lille blå Yaris, spist på forskellige restauranter, været ved søen, dekoreret småkager til jul, været til baseball kamp og så selvfølgelig det store hit - High School Football, hvor vi lavede vores egne t-shirts og malede os i ansigterne, så vi var klar til at heppe på vores hold. Alt i alt så har vi haft det virkelig sjovt sammen, og jeg vil helt klart komme til at savne at være sammen med hende! Jeg har slet ikke lyst til at tænke på, at jeg snart forlader dem alle her i USA - det får mig næsten til at fælde en tåre.
Festen var helt klart 100% succes og jeg havde en fantastisk aften med alle Erin og Michaels venner, der som altid var enormt søde imod mig. Tusind, tusind tak Erin! :) Gosh, hvor vil jeg komme til at savne dem alle sammen! ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar