søndag den 26. december 2010

Martin Luther King Historic Site and the Underground

December den 23. tog lille-Fred, store-Fred og jeg af sted mod Atlanta. Her besøgte vi Martin Luther Kings barndomshjem, hvilket var virkelig spændende, især fordi vi havde et stort emne i Danmark i engelsktimerne om ham og hans indflydelse på verden, så nu fik jeg det hele at se i virkeligheden. Udover hans barndomshjem så vi den kirke han prædikede i, ham og hans kones gravsten og flere museer om ham og om hvordan verden har været omkring opdelt i to dele - en for hvide mennesker, og én for african americans - det er forfærdeligt! En ting jeg heller ikke vidste var, at Ku Klux Klan stadig eksisterer, hvilket jeg finder forfærdeligt! Jeg troede ærlig talt, at det var udryddet! ALLE mennesker skal have de samme rettigheder! Hvad Martin Luther King gjorde var fantastisk, og det var rigtig spændende at se billeder og film om ham på museerne. Nu har jeg både set, hvor han blev født og opvoksede (Atlanta), og hvor han blev skudt og døde (i Memphis på Lorraine Motel).
Efter vi havde været ved Martin Luther King Historic Site gik vi til downtown Atlanta, hvor vi gik ned for at se undergrunden, hvor de har en shoppe-gade og en masse boder under byen. Brenda fortalte mig, at undergrunden er Atlantas oprindelige gader, som der så er blevet bygget oven på og nu står en storby med skyskrabere og evigt liv.
Spændende dag!

2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende synes jeg. Du får godt nok set en masse ting!
    -Og forresten rigtig mange gange tak for linket til absalons hemmelighed. Har faktisk fulgt med helt til den 24. december!

    SvarSlet
  2. Jeg oplever helt klart en masse!

    Og det var da så lidt med det link - jeg fulgte også selv med hver dag, haha :) Det gav mig lige lidt dansk julestemining, som jo altid er god!

    SvarSlet