
Den 20. december om aftenen var jeg til julefest ved en af mine veninder, Mackenzie, og det var virkelig hyggeligt! :) En meget anderledes slags fest end dem, der er i Danmark! Vi ville mere kalde det her for en "hyggeaften" eller noget i den stil. Vi havde forskellige "lege" - Scavenger hunt, hvor vi blev delt op på tre hold, og så fik vi en seddel med ting, som vi skulle finde rundt omkring i nabolaget - så vi ringede på ved folk og spurgte, om de havde sukkerstokke, nødder, ødelagte glaskugler, guirlander og andre underlige juleting. Det hold, der kom først tilbage med alle tingene vandt en præmie. Da vi så kom hjem spiste vi pizza og snack, så en lille smule TV, ristede skumfiduser på bålet og havde en konkurrence om, hvem der kunne dekorere en julesmåkage pænest - sjovt :D Det var rigtig sjovt, og jeg mødte en masse nye mennesker, fordi jeg kun "kendte"/havde mødt to af dem før, hvoraf den ene var værten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar