Det var fantastisk! Intet mindre! Vores fest for børnene på Woodstock Elementary School med julemanden, kage og GAVER! Vi havde samlet penge ind til at købe gaver, som jeg skrev mit tidligere indlæg, hvor vi var i Wal Mart for at købe gaver. Vi skulle rigtig have haft festen i går, men vores skole blev lukket pga. af is på vejene, så jeg blev ikke glad og hoppede op og ned, som jeg normalt ville have gjort da jeg hørte, at vi fik fri, jeg blev derimod virkelig skuffet. Jeg troede, at vores børn ikke ville få deres eneste julegaver i år. Men heldigvis fik vi det ordnet, og festen blev efter skole i dag, hvor vi fyldte en hel bus med gaver og kørte så af sted for at udlevere dem.
Efter festen kørte vores lærer og hendes datter mig hjem, og på vejen kørte vi ind til Sonic (fast food restaurant), hvor de ville have mig til at smage på en masse ting, haha! De var bare så søde imod mig! Jeg fik en wrap med kylling, chili cheese fries, blå powerade at drikke, og så smagte jeg nogle af deres ting, som jeg ikke kan huske, hvad hedder - det var nu godt! Tak :)
Nu står det på juleferien, som jeg har set frem til! Der bliver tid til at have det sjovt, men stadig også slappe af :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar