mandag den 16. maj 2011

Studio Movie Grill

Girls night! Erin og jeg kørte af sted i hendes lille, søde, blå Yaris til en græsk festival, som jeg rigtig skulle have været til med den internationale klub, men turen blev aflyst.. såååh vi tog da bare af sted sammen. Det skulle dog vise sig at være et fail, og festivallen var virkelig lille, ret kedelig og alt var dyrt. Efter 20 minutter kiggede vi på hinanden og blev hurtigt enige om, at det var tid til at smutte. Hvad er altid et hit en fredag aften? Biffen! :) Vi kørte af sted mod et nyt sted, Erin havde hørt om. DET skulle til gengæld vise sig at være fantastisk - "Eat, drink, movie" er deres slogan, så I kan nok gætte, at det har noget at gøre med at spise, imens man ser film. Der var lækre lædersæder, der kunne lænes tilbage og borde foran alle, hvor der var en knap på, der tilkaldte en tjener, så man kunne bestille sin middag, hvis man havde lyst. Vi spiste dog ikke der, fordi vi havde omkring 1 time før filmen startede, så vi tog til Chick-fil-A (en af Amerikas kendte fast-food restauranter), hvor vi spiste kyllingeburgere med pommes frites. Efter at have spist kørte vi tilbage til biografen, hvor vi så Bridesmaids - SERIØS god film! Det er virkelig lang tid siden, jeg har grint så meget over en film. Helt klart en tøsefilm, der er værd at se! En anden god ting var, at biografen var fyldt helt op, så der var en boblende stemning, og folk hylede af grin - det gør altså bare en film meget bedre, at man ikke er den eneste, der er flad af grin! Vi købte selvfølgelig også en stor popcorn at dele, fordi jeg nu er blevet et normalt menneske der elsker popcorn! :) Efter filmen kom vi smilende ud, og kørte så hjem til Erin, hvor jeg overnattede og vågnede op næste "morgen" kl. 11.30 - som I kan se har jeg også lært at sove længe.. Hvad har dette år ikke gjort ved mig?

2 kommentarer: