
FANTASTISK, intet mindre! Prom var alt, hvad jeg havde håbet på og mere til. Det store galla, som alle teenagere her i USA ser frem til, eller i hvert fald pigerne! :) Vi får lov til at gå helt amok for en dag med store kjoler, makeup, negle, smykker og så selvfølgelig vores hår. Der bliver gjort utrolig meget ud af det! Det er helt vildt så mange penge nogle folk bruger på det! Rigtig mange får lavet kunstige negle, får sat hår ved frisøren, og hvad de nu ellers kan finde på!
Jeg lagde makeup, tog neglelak på, og Brenda hjalp mig med mit hår, som blev super flot - og hun lod mig låne hendes øreringe, gosh de er så flotte :) Da jeg havde fået min kjole og sko på i en fart, fordi jeg som altid var lidt sent på den, tog Brenda et par billeder på terrassen, og kørte mig så til det sted, hvor jeg skulle mødes med mine venner for at tage billeder. Aldrig har jeg været i sådan et stort hus, wow! Det var GIGANTISK, møblerne var utrolig fine, og alt så ud til at være i den dyreste klasse! Pool, enormt køkken, spisestue, klaverstue, stoooort kontor,

flot have, terrasse, mange biler - det var så imponerende, og det får mig bare til at tænke, "hvordan kan nogle mennesker tjene så mange penge?" Det blev til en hel masse flotte billeder! Som nogle måske har hørt, så er der mange, der kører i limousine til Prom, men nej nej - det gør vi da ikke, vi skal have en party bus! Vi var 20 personer, der delte "bussen", som var som en stor, lang limousine inden i med lædersæder, diskolys, stjerner i loftet, tv, musik og drinks til alle (non-alcoholic!). Det var en enorm sjov oplevelse, og man følte sig som en stjerne for en aften! Festen begyndte i bussen, hvor vi hørte høj musik og skrålede med til numrene. Første stop var ved en hyggelig italiensk restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Der blev serveret salat og brød gratis (det er normalt på restauranter her) før vi fik vores mad, hvor jeg bestilte en super lækker bagt pastaret med rejer, hummer og blæksprutte - ush, det var godt! Op på bussen igen, og denne gang med kursen mod aftenens højdepunkt - selve Prom! Hvad der mødte os var et stort

rum med dansegulv i den ene ende, sofaer i midten og en snackbar i den anden ende med forskellige drinks, kager, frugt osv. Musikken var høj, og dansegulvet trak os til sig, hvor vi gav den gas i vores lange kjoler og jakkesæt. De store gruppedanse er noget af det sjoveste at danse med til, hvor alle er i en store serie - især sjovt den første gang, hvor mange inkl. mig ikke kendte trinene, så vi væltede rundt, men vi lærte hurtigt og det så rigtig godt ud til sidt! :)Jeg havde, som I nok havde gættet ved at kigge på billederne ikke en date, men det er jeg egentlig glad nok for, fordi jeg fik danset med en masse sjove mennesker, og jeg var ikke "bundet" til en speciel person, som mange andre var, hvor mange så ud til at være trætte af deres partner, haha! Kl. 11

sluttede Prom, og vores bus hentede os igen. Vi fik gratis Red Bull på vejen hjem fra Prom, så det resulterede i, at jeg overhovedet ikke kunne falde i søvn, da jeg kom hjem, haha. Alt blev kørt igennem mit hoved igen, og jeg faldt endelig i søvn med et smil på læben. Super god stemning, glamour og fantastiske mennesker gjorde min aften perfekt! Uhh, how I love this year! Jeg kan slet ikke forstå, at skolen er ovre på fredag, og at jeg vil være hjemme i Danmark igen om præcis en måned og højst sandsynlig ligge i min egen seng igen for første gang i 11 måneder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar