tirsdag den 22. marts 2011

Hawaii - Hotel, Luau - Fredag

Dagen efter tsunamien - stadig utrolig taknemmelig, det kan simpelthen ikke siges nok, jeg er bare så glad for, at der ikke er nogen skader i vores område! I dag stod turen oprindeligt på at tage til Diamond Head, som er en vulkan (også hvor vi blev evakueret til), men under omstændighederne var det aflyst, og dagen stod på afslapning, hvor vi kunne få indhentet nattens manglende søvn. For mig gik det dog ikke helt som planlagt, eftersom min krop overhovedet ikke havde lyst til at sove. Hey, vi var i Hawaii - tiden skulle da udnyttes fuldt ud, så jeg gik ned til hotellets pool, hvor jeg mødtes med en masse andre og vi slappede af i solen og køles derefter ned i poolen - en fornemmelse, der for altid vil være god!
Kl. 16 mødtes vi alle i lobby'en, og dagens program blev fulgt herefter. Vi kørte til Paradise Cove, hvor vi skulle til en Luau, som er en hawaiiansk fest. Et kæmpe område, hvor omkring 1000 mennesker var samlet for at have det sjovt. Da vi kom ind blev vi mødt med drinks og en muslingehalskæde. Derefter var der utallige aktiviteter, som man kunne deltage i, heriblandt hula-dans, vi kunne lave blomsterarmbånd og hårbånd med levende orkideer og palmeblade, få falske tattoos og være med i konkurrencer. Super sjovt! Senere var der igen stor hawaiiansk buffet med min favoritten, Mahi Mahi! Imens vi spiste var der underholdning på scenen, hvor de dansede og sang. Senere var det vores tur til at komme op på scenen og give den gas med en gang hula :) Nogle enkelte fra vores gruppe meldte sig også frivilligt til at lære nogle forskellige danse - hvor så det sjovt ud! Det bringer stadig et smil på min læbe! Sidste aften i Hawaii var slut, og vi kørte tilbage til hotellet - totalt udmattet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar