Tiden er fløjet forbi! Ugen her har været (for det meste)
vidunderlig! Alle de ting vi har oplevet har været enormt imponerende og naturen her er blændende smuk! Som der står på min t-shirt: I love Hawaii! Der var heldigvis en lille smule tid tilbage om lørdagen før jeg skulle af sted mod lufthavnen. Vi gik i en gruppe rundt i Waikiki, der som sagt er en super dejlig by, fordi der er så meget liv - ligesom i en by i Sydeuropa om sommeren. Her gik vi på restaurant for den sidste gang i Hawaii, hvor jeg for sidste gang skulle få hawaiiansk mad. Restauranten hedder "Duke's" og skulle være kendt. Blandt andre Adam Sadler kommer, når han er på Hawaii - maden der var nu også utrolig god, så jeg forstår ham skam godt!
Kl. fire var tiden kommet til at sige Aloha til hotellet og alle vennerne, jeg havde fået på turen. I en lille gruppe kørte vi af sted til lufthavnen, hvor vi tjekkede

ind, og derefter havde en del ventetid i lufthavnen. Mit fly fløj af sted kl. 20.40, hvorefter en fem timers flyvetur til LA fulgte. I LA ventede jeg i 4-5 timer, hvorefter jeg fløj hjem til Atlanta og min familie kom og hentede mig :)
Nu er der ikke andet at sige en MAHALO (tak i hawaiiansk) til alle, der har gjort min tur i Hawaii vidunderlig. Jeg håber virkelig, at jeg vil se nogle af alle de fantastiske mennesker, jeg mødte i Hawaii igen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar