Friends and family

Torsdag morgen stod jeg relativt tidligt op, når man tager i betragtning, at jeg havde rejst i 28 timer med omkring 4 timers søvn og så derefter først gå i seng omkring kl. 2.30 om natten. Men der var god grund til at stå op! Mine to bedste veninder kom om morgenen, og min mor havde købt morgenbrød og basser til os :) Det var skønt at se dem igen, og de havde en lækker hjemmebagt brownie med marcipanrose på toppen og cookies med - yum! Senere tog jeg til byen med Camilla, og vi gik bare lidt rundt og kiggede butikker i Silkeborg, som det virkelig er gået op for mig er en rigtig hyggelig by :) Senere købte vi gammeldags isvaffel med guf og jeg kørte så hjem. Mine kufferter kom også hjem den dag, og nu blev det tid til at rydde indholdet af mine to STORE kufferter tilbage i skabene, hvilket skulle vise sig at blive noget af en prøve! Et års tøj og oplevelser pakket ned er svære at få plads til, når der allerede er fyldt i skabe og på hylder, men det betyder jo bare en smule oprydning :)
Søndag så jeg hele familien igen! Det var enormt dejligt, og vi havde en rigtig hyggelig dag. De kom alle kl. 12 og vi havde lavet lækker frokost. Min far var som altid grill-master, som stod for grillmaden, og så havde vi tærter, kartofler, salater og hvad der ellers hører til. Halvdelen sad ude og halvdelen inde, og det var lidt et sats, at vi dækkede op udenfor, fordi vejret ikke var helt som håbet, men vi havde trods alt overdækning. Det endte dog med at blive dejlig varmt, og vi fik sat hængekøjen op og børnene hoppede på trampolinen. Så blev der dømt danske friske, saftige jordbær og dansk æblekage, som jo altid er noget, jeg ser frem til. Efter en dag med alt for meget mad gik vi en tur rundt omkring i min lille by - Danmark er nu et flot land :) Dejligt at se familien og vennerne igen! Jeg savner nu allerede familien i USA!

Back to Denmark

Nøøøj, hvor var det hårdt at sige farvel til familien i USA! Jeg græd som et lille barn, da jeg skulle sige farvel til Christopher, og tanken om at han ikke vil være der hver eneste dag fra nu af gik virkelig op for mig, da jeg sagde farvel til ham før Brenda tog mig af sted til lufthavnen. "It's gonna be okay, don't cry!" var hvad han sagde, da jeg krammede ham med tårerne løbene ned ad kinderne. Det kan helt få tårerne til at komme op i mine øjne bare af at tænke på det. Da vi bakkede ud af indkørslen vinkede han på trappen og råbte "Byyye!", jeg råbte halvkvalt tilbage med en stemme, der ikke rigtig ville, som jeg havde intentioner om. De næste 10 minutter var meget stille i bilen, og jeg skulle virkelig tage mig sammen til ikke at bryde sammen igen. Derefter snakkede Brenda og jeg om, hvor fantastisk et år, vi har haft sammen, og da vi 45 minutter senere kom til lufthavnen blev det tid til at slæbe mine to store kufferter 50 pund i hver (51 i den ene) og min håndbagage, som var ufattelig tungt (35 pund for en taske), men vi havde fået alt pakket ned, så det var rent faktisk godt gået. Da jeg nåede til "securtiy", sagde jeg farvel til Brenda med endnu en gang tårer og mit fantastiske år i USA var nu ved at nå sin ende. 2½ time ventede mig i lufthavnen i Atlanta, hvorfra jeg fløj til Chicago. 2½ times flyvetur, hvor jeg sad ved siden af en anden dansk udvekslingsstudent, og vi landede, hvor en dansk YFU repræsentant mødte os og vi gik hen til gruppen af andre danske udvekslingsstudenter, der alle mødtes her og så fløj videre til Frankfurt. Der skulle lige skvises lidt spænding ind igen inden jeg rejste fra USA, fordi pludselig var der tornado-advarsel, og vi blev dirigeret ned i kælderen for at være i sikkerhed. Da advarslen kom var jeg ved at købe mad med en pige, og mine ting stod ved gaten med de andre YFU-personer - dem kunne jeg ikke komme tilbage for at hente, så jeg var virkelig nervøs hele tiden imens jeg sad i den kælder. Slikken jeg havde fået af mine veninder blev kværnet i løbet af ingen tid. Alle mine billeder fra hele året var i den taske, og jeg var jo 100% sikker på, at der var nogen, der ville tage den, men heldigvis var den der, da vi kom tilbage flere timer efter, fordi alle i hele lufthavnen skulle igennem "security" igen efter at være evakueret til kælderen - gooosh, det tog lang tid, og køen var ENORMT lang. Tilbage på flyveren fløj vi nu til Frankfurt, hvor der var rigtig meget turbolens og folk brækkede sig over det hele omkring mig... I Frankfurt kunne vi ikke lande pga. tordenvejr, og vi fløj rundt i 30 minutter mere, hvorefter der ikke var en gate til os, så vi ventede længere endnu... vi nåede så ikke vores næste fly til KBH og kom først hjem til Danmark kl. 20.30, hvor vi skulle have været der 16.10. Som om det ikke var nok, så var vores bagage stadig i Frankfurt og vi skulle så udfylde papirer, så de kunne sende den til os dagen efter. ENDELIG!! Nu kunne jeg gå ud af lufthavnen og se mine forældre igen! Hvor var det bare dejligt! :) En stor krammer og store smil. Hele vejen hjem snakkede jeg som en papegøje og fortalte og fortalte! 28 timer rejsen i alt - wow! FANTASTISK ÅR!! :)

Last day with my American family

Mandag startede ud med at vi tog til en fotograf for at få taget familiebilleder. De blev utrolig gode, og jeg glæder mig til at se, hvordan de bliver, når de er fremkaldt og kommer op på væggen hos Brenda – det må hun vise mig på Skype. Fordi det var min sidste dag med familien i USA foreslog Fred, at vi tog til ”Folk’s” for at spise frokost. ”Folk’s” er en restaurant, der serverer typisk ”Southern American” mad, som jeg jo var nødt til at have lige før, jeg tog hjem. Det jeg endte med at få var friturestegt okra, friturestegt grønne tomater, friturestegt malle (catfish) og majsbrød. Selvom det lyder meget fedtet, så var det utrolig godt, og jeg er super glad for, at Brenda tog mig med derhen, så jeg kunne få et rigtig sydligt måltid til at gå hjem på. Da vi kom hjem gav jeg Brenda min afskedsgave, som hun blev ellevild for og så blev det tid til at hygge foran TV’et, hvor vi så Wal-E – en virkelig sød animeret børnefilm. Christopher lå under min arm igennem hele filmen, og jeg nød min sidste tid inden jeg rejste hjem fuldt ud! Jeg fik også lov at vælge, hvad vi skulle have til aftensmad, så det var ren luksus. Kyllingesalat med havregrynsmuffins til. Om aftenen fik jeg med besvær pakket alle mine ting ned i de to kufferter, jeg havde med hjem og alt var klar og parat til næste dag, hvor turen gik mod Danmark igen.

Father's Day

Fars dag i søndags bragte smil på læberne i vores familie. Brenda går, som jeg tidligere har nævnt, meget op i at fejre de forskellige "holidays", og fordi hun er en fantastisk person, der tænker utrolig meget på andre mennesker, var fars dag en dag med mange gaver, utrolig lækker mad og afslapning til vores far i familien. Fra morgenstunden blev der serveret vafler med sirup, blåbær-muffins, bacon og æg, og det var en god start på dagen. Efter morgenmaden åbnede Fred sine gaver fra Christopher og læste mit kort, og så var der ellers dømt afslapning for ham resten af dagen. Det var der til gengæld ikke for Brenda, fordi hun skulle forberede endnu et måltid, som helt klart er et af de bedste, jeg har haft imens jeg har været her. I stedet for frokost og aftensmad havde vi en kombination, som Brenda kalder "lupper" (blanding af ”supper” og ”lunch”) omkring kl. 15.30 og den bestod af kæmpe krabbe-ben og klør, rejer, blomkål, to slags kartofler, majskolber, løg, en risret og en dressing til fisken. Billedet siger alt – virkelig lækkert og totalt luksus! Det var sjovt at kæmpe lidt for maden, der jo er under en skal, så vi brugte nøddeknækkere og små gafler til at få kødet ud og for mit vedkommende gik det ikke helt efter planen og saft og kød fløj lidt om ørerne på mig  Da vi var virkelig mætte skulle vi så have dessert, som var en chokoladekage, Brenda havde bagt, med glasur og et billede af en fisk og teksten ”The very best Dad in the World”. En virkelig lækker middag, der gjorde alle i familien glade! God dag, der blev afsluttet med en familiefilm :)

Jimmy Carter Center & Braves Baseball Game

Min sidste lørdag i USA var en dejlig dag med familien! Vi startede ud med at tage til "the Jimmy Carter Center". Jimmy Carter var præsident i the United States fra 1976-1980, og var med til at lave mange ændringer, der gjorde verden et bedre sted. Et bevis på hans indflydelse i verden er "the Nobel Peace Prize", som han vandt i 2002. Det var virkelig spændende at gå rundt og kigge på udstillingen, lære om hans liv, se filmen om ham, og så var der en kopi af "the Oval Office" fra hans tid som præsident, der var sjov at se!
Vi kunne have brugt en hel dag der, fordi der var så meget at læse og lære, men vi havde andre planer. Kl. 14 skulle vi være ved "Tuner Field", hjemmebane for the Atlanta Braves, hvor vi stillede i rækken med Downs Syndrome Association of Atlanta for at gå i paraden før kampen rundt om banen, som vi også gjorde den første gang i august. Dengang sad Christopher i klapvogn, men den har han droppet, imens jeg har været her - yay! Han har udviklet sig utrolig meget - jeg er stolt af ham! :) Endnu engang var det super sjovt at gå runden, og Christopher råbte og vinkede til alle de folk, der sad på tribunen - så sødt! Kl. 16 startede kampen, hvor der som altid var super god stemning, men dog ikke helt så god som sidste gang pga. de startede med at komme bagud og den anden kamp jeg så var utrolig tæt, og der var spænding bredt over hele stadiumet. I løbet af kampen spiste vi som rigtige amerikanere hotdogs og spiste chips - super godt :) Til at starte med var det utrolig varmt og solen var bagende, men desværre ændrede det sig hurtigt, da store tordenskyer rullede ind over banen, og det begyndte at regne helt vildt. De stoppede derfor kampen, og vi endte med at gå hjem før kampen var slut imellem to STORE regnskyl - så vi var heldige ikke at blive gennemblødte. Det var det rigtige valgt, fordi det skulle vise sig, at de udsatte kampen 2½ time, så den endte ret sent og de tabte alligevel. Jeg elsker at råbe igennem til live kampe og deres aktiviteter i løbet af kampen som "Kiss cam", hvor de zoomer ind på et par, som så kysser eller "dance cam", hvor de personer de zoomer ind på skal danse er enormt morsomt at se på! Som jeg startede med at sige, så var det en vidunderlig dag med familien og en dejlig sidste weekend!

Surprise kidnap

Jeg havde overhovedet ikke forventet, hvad der skete i fredags! Mine venner var endnu engang mere end fantastiske. Vi havde aftalt at hænge ud ved Stephanies pool og derefter have "girls night" med film, snacks og girl talk. Det skulle dog vise sig at blive en hel anden aften, end jeg havde forventet. Det startede ud som planlagt, og vi havde det sjovt i poolen, men herefter blev jeg overrasket gang på gang. Efter at have været i poolen i et stykke tid satte vi os og snakkede i sofaerne på terrassen og pludselig kom Chelsea ud med en "cookie cake", hvorpå der stod "Good Luck Sara" og en stor kurv med alverdens ting og sager i - til mig!! En kæmpe godte-pose er hvad det var. Den var fyldt op med alverdens forskellige slags slik, donuts, SunChips (grov-chips), slikkepinde både store og små, Nesquick kakao, Nutella, gavekort til iTunes, syltede agurker (der ligger en historie bag det), vingummi orme, en super flot ramme, hvor de havde skrevet rundt om med et billede fra prom, sokker og en
natmaske (der skulle vise sig at komme i brug senere) og så selvfølgelig en stor Danish, som er en kage de har her, der normalt er lidt a la en spandauer med marmelade eller krem i midten, men den her var lang i stedet. Jeg blev helt rørt over alle de ting, de gav mig - det jo helt utroligt så meget mine venner gør for mig! Senere, da vi havde guffet cookie cake'en i os sagde pigerne, at vi skulle ud og leje film, så jeg fandt min taske og var klar til at gå, men nej nej .. de havde andre planer. De puttede natmasken på mig, og kidnappede mig så - det hele var utrolig sjovt! Drengene, der havde været der tidligere ved poolen kunne jeg nu høre, da vi ankom ved det sted, jeg havde ingen anelse om, hvad var, så jeg var spændt. Endelig lod de mig se, hvor de havde kørt mig hen, og vi stod foran
indgangen BounceHouse, hvor de havde store hoppeborge, hvori vi skulle spille Laser Matic - altså skyde hinanden med laser-pistoler på to hold. Jeg spillede som The Alien og vi var omkring 11 personer hele tiden, der løb rundt som skøre og skød hinanden med laserstråler, der blev registreret i den vest vi skulle have på og vi fik så en score efter spillet var ovre - det var i det spil, at jeg skulle bruge de sokker, de havde købt til mig :) It was a blast!
Som om de ikke havde gjort nok for mig, så inviterede de mig bagefter ud at spise på en virkelig god mexicansk restaurant, hvor jeg fik "seafood quesadilla" - wow det var godt! Efter at have spist alt den lækre mad kørte vi hjem til Katie, hvor alle pigerne så film og derefter blev det tid til at sige farvel til alle mine vidunderlige veninder, der gjorde min sidste dag med dem perfekt. Tak, tak og endnu engang tak! Love you guys!

Last day with Mackenzie

Hvorfor skal der være en sidste gang med alle ting her i USA? Kunne jeg ikke bare blive her lidt længere tid? Det så trist, meen jeg savner nu også alle i Danmark, så jeg er ret splittet i mine følelser! Alle tingene, jeg gør for sidste gang her, har til gengæld været perfekte! Mackenzie sov ved mig fra onsdag til torsdag, hvor vi så film og om morgenen stod op for at tage i biffen, hvor de jo har deres $1-børnefilm her i sommeren, og vi så Percy Jackson & the Olympians: The Lightning Thief. Ok film, men nu lidt underlig pga. alle guderne osv. Nåårh ja, og så væltede to træer i vores baghave i løbet af natten på grund af storm og utrolig tordenvejr. Vejret her både godt og ondt, det er der ingen tvivl om - jeg elsker solen, men det modsatte her er hårdt og uden medlidenhed! Da vi havde været i biffen kørte vi hjem til Mackenzie, hvorfra vi tog til deres nabolag-pool med en pige, Mackenzie skulle babysitte og hendes søster, Logan, og vi svømmede og kastede med bold i vandet. Det er en ret stor pool, og jeg misunder dem for at have vejr, der giver dem mulighed for at have sådan noget. Det er helt normalt, at der er ind til flere pools i et nabolag her, og der er livreddere og hele molevitten - det totalt luksus! Dejlig dag med Mackenzie, og uheldigvis nok den sidste - i hvert fald i år! Man ved jo aldrig, om jeg kommer tilbage en dag :)