søndag den 3. oktober 2010

Have been busy

To uger siden jeg har skrevet sidst, wow - tiden flyver af sted! Det er allerede oktober, hvilket betyder, at jeg har været her i mere end to måneder! And i love it!
Siden sidst har der været en uges ferie og en uge i skolen. Ferien var nu det bedste! :) Jeg var i et mall med mine venner, hvor jeg fik købt to par jeans og en bluse. Det er ved at blive koldere her, så jeg skal snart til at købe nogle flere langærmede bluser, så jeg kan holde varmen. Derudover var jeg sammen med Erin og hendes bror Michael, som går på collage om fredagen i ferien, og vi spiste frokost på en super restaurant med lækre sandwiches hvorefter tog vi ud for at spille mini golf og spiste is på McDonalds og tog til amerikansk fodboldkamp om aftenen = god dag :)
I sidste weekend var vi til et home show, hvilket er en udstilling med en masse ting til hjemmet - det var utrolig spændende, fordi jeg virkelig fik at se, hvordan stilen er i USA. Det virker til, at deres stil er mere "formel" eller gammeldags, hvis man kan sige det på den måde. Hvad jeg mener med gammeldags er, at det er en stil, som jeg ville forstille mig ældre mennesker i Danmark ville have. Vores stil i Danmark er i hvert fald, hvad jeg kalder mere moderne og måske mere minimalistisk.

Christopher har også været kreativ siden sidst! Han har klippet sit hår og leget pige, hvor han bestemte sig for at prøve at bruge mascara - han kan være en ballademager en gang imellem, men han er nu en rigtig sød dreng!
I oktober holder kirken noget, de kalder Loveloud, hvor de hjælper rundt omkring i samfundet - fx hjælper de hjemløse, fattige, handicappede, familier i nød, single moms og en masse andre! Vi skal være med til at hjælpe i den weekend, så der kommer måske et indlæg om det på et tidspunkt. De har også været i gang med at samle mad ind. Her fylder man en papkasse med mad - det samme har vi gjort, og det bliver brugt i weekenden til at servere for de fattige osv. Kirken er virkelig gavmild og gør en masse godt for samfundet.

Om søndagen i ferien var jeg også til mit andet YFU-møde. Her mødte jeg andre udvekslingsstudenter, der bor i eller tæt på Atlanta. Der var studenter fra Tyskland, Thailand, Japan, Sydkorea, Schweiz, Tjekkiet, Brasilien og Danmark, så det var en blandet flok, og det var spændende at snakke med dem og smage på det mad, som man skulle medbringe fra sit eget land - min yndlings var fra Thailand eller Japan - en form for gennemsigtige nudler med grøntsager og lammekød - mums!
Nu kommer jeg endelig til, hvad jeg har lavet i dag! Vi har været til børnefødselsdag på Chuck E. Cheese, som er et sted med en masse spillemaskiner for børn, pizza, is, kage, leg og larm = paradis for børn! Det var nu meget sjovt at prøve! Derefter tog vi til North Georgia State Fair, som var en form for tivoli med marked og dyr. Lidt a la Salten marked, for dem, der ved, hvad det er eller kræmmermarked, for fynboerne :) Vi fik set en masse dyr - heste, køer, får, kyllinger, kaniner, geder, elefanter, zebraer, skildpader, fugle - jeg kunne blive ved! Christopher elskede det :) Vi havde en dejlig dag, hvor vi havde en masse sjov til fødselsdagsfesten og på marked.
I morgen står dagen på professionel amerikansk fodboldkamp, så der kommer helt klart et nyt indlæg efter det - I'm excited! :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar