søndag den 19. september 2010

Girls retreat med kirken

Denne uge har været virkelig travl, men nu har vi ferie i en uge (uden nogen lektier - jubii), og jeg har tid til at fortælle, hvad jeg lavede i sidste uge. Sidste weekend stod på girls retreat med kirken. Det var en form for lejr, hvor 55 piger tog af sted sammen fra fredag eftermiddag til lørdag aften, og vi havde det rigtig sjovt. Der var forskellige "samlinger", hvor vi snakkede om Gud og Jesus, og om at have et forhold til Jesus, eller noget i den stil - jeg har svært ved at sætte mig ind i, hvordan man kan tro så meget, som nogle af dem gør, men de er trods alt vokset op i et andet samfund og med andre normer. Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i deres pointer, fordi de for det meste handler om, hvordan man skal leve sit liv, og det danske samfunds byggeklodser kommer trods alt også fra kristendommen, så vi har for det meste de samme holdninger og "moraler", hvis man kan sige det på den måde. Udover samlingerne havde vi også en masse fritid, hvor vi lavede en masse sjovt! Der var en sø, så vi sejlede i kano, vi gyngede, spillede volleyball og havde det dejligt i solen, som stadig varmer dejligt her i midten af september! I går var der omkring 30 grader - skønt! Og så mødte jeg en masse søde piger! Dem på billedet hedder Megan og Hope :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar